Vintermånederne kan være mørke på flere planer….

Mange mennesker bliver påvirket negativt, når dagene bliver kortere og mørket fylder mere. Man kan ligefrem føle, at man måske går og bliver “små-deprimeret”.

Jeg kan godt selv have det sådan, men det er heldigvis kun i kortere perioder og perioderne er blevet kortere og kortere i takt med, at jeg har fået det bedre. Men jeg kender mange, der siger, at de er meget påvirket af, at dagene er så korte og jeg får ind imellem spørgsmål om, hvad jeg gør, når jeg har disse dage.

At komme udenfor

Det aller, aller, aller vigtigste for mig i de perioder er AT KOMME UDENFOR! Også selvom det er gråvejr – og også selvom det regner…. og tro mig, jeg VED, hvor svært og uoverkommeligt, det kan være at skulle rejse sig fra sofaen. Det er blevet nemmere for mig nu, fordi jeg har en hund, der skal luftes og det er jeg virkelig taknemmelig for.

De dage, hvor jeg ikke har kunnet rejse mig fra sofaen, har det været vigtigt for mig, at jeg har givet mig selv lov til at blive i sofaen. Jeg har simpelthen sagt til mig selv: “Det er helt ok, at du idag bliver siddende på din bagdel og ser tv, læser i en bog, gætter kryds og tværs eller lytter til en lydbog og…………..du må endda også gerne finde noget “lækkert”, du kan hygge dig med imens”. Det er IKKE nemt – det der med at finde ro med “bare” at blive siddende, men det kan jo være lige netop det, jeg har brug for den dag!

Når jeg har disse dage, prøver jeg dog også at få lavet lidt praktisk. Det behøver ikke at være meget. Jeg tømmer måske opvaskemaskinen, ordner lidt vasketøj, støvsuger stuen eller lufter huset godt ud. Bare lige lidt – så har mit hoved det bedst!

Hygge og tid

Jeg prøver også altid at gøre det lidt hyggeligt, når det er blevet mørkere – både om morgenen og om aftenen. Stearinlys er altid godt og så gør jeg en dyd ud af at leve livet langsomt. Det kan jeg heldigvis gøre og det er jeg meget bevidst om.

Jeg ved godt, at det ikke er en mulighed alle har, men jeg vil helt klart anbefale, at man giver sig god tid om morgenen og at man husker pauser i løbet af dagen. Det er super nemt for mig at skrive, men det er ikke nødvendigvis super nemt at praktisere i en stresset hverdag.

MEN det giver pote, hvis man kan få det indført.

Få det sagt højt

Jeg går jo rigtig meget ind for, at man skal sige tingene højt. Jo mere man får sat ord på, des mindre fylder det – for mig. Min familie har tit hørt mig sige: “Jeg har en dum dag idag”.

JEG VED DET KAN VÆRE SVÆRT – men som med så mange ting, så gør øvelse jo mester.

Find ud af hvem du kan tale med og som du ved, du vil kunne møde forståelse hos. Det kan være en ægtefælle, en god veninde, en far eller en mor (dem kan man godt have brug for, selvom man er voksen),en kollega, en bekendt eller andre.

Ræk ud og bed om hjælp!

For hvis du tænker over det, så ville du garanteret gerne hjælpe, hvis du blev spurgt, men nu er det dig, der har brug for hjælp.

Har du ikke lige nogen, du føler, du kan betro dig til eller er du ikke nået dertil endnu, hvor du kan gøre det, så skriv ned, hvad du føler eller optag det på en lydfil. Du kan også gå en tur og samtale med dig selv – ja – det har jeg faktisk gjort. Det føles fjollet, men det gør altså bare noget for mit sind at få følelserne ud.

Fortællingen

Jeg tror også mere og mere på, at de fortællinger, vi fortæller os selv, nemt kan blive vores sandheder. Og hvad mener jeg så med det?

Jo – hvis jeg hvert år siger til mig selv: “Åh nej, nu går vi ind i den mørke tid og jeg bliver bare altid påvirket negativt af det og går ind i en mild vinterdepression”, så vil det ske!

I Danmark er vi også virkelig gode til at tale om vejret, sommertid og vintertid. Så vi hører mange steder fra, at nu går vi den mørke tid i møde, solen er kun fremme så og så lang tid og dagene bliver kortere og kortere………..

Men……….faktisk bliver dagene ikke kortere! En dag/et døgn har stadig 24 timer og vi er heldigvis selv herrer over, hvad vi vil fylde de 24 timer med (ved godt, at der er arbejde, skole, børn, gamle forældre og alle mulige andre hensyn, der skal tages), men vi kan da selv bestemme, hvilken fortælling, vi vil fortælle om vores dag.

Man kan jo vende det om og tænke: “OK – nu går vi den mørkere tid i møde – det betyder mere hyggebelysning, gåture i mørke (det synes jeg nemlig er ret hyggeligt), mere tid i sofaen, tidligere i seng og det er også mere legalt at spise boller og drikke varm kakao, synes jeg.

Jeg ved godt, det ikke er nemt. For det synes jeg bestemt heller ikke selv, det er. Men jeg arbejder med at ændre mine “fortællinger”.

“Fredstid” vs. “krigstid”

Jeg har nævnt det før i forbindelse med angst!

Jeg gør rigtig meget af det, der er godt for mig selv i “fredstid”, så jeg kan være klar, når det ind imellem er “krigstid”. Det vil sige, at jeg i de perioder, hvor jeg har det godt, virkelig prøver at være god ved mig selv og det gør jeg bedst ved at lytte til mig selv og min krop HVER DAG. For når jeg husker at gøre dette, så går der længere og længere tid mellem “krigstiderne”.

Der kan være dage, hvor jeg har brug for en lur, en lang gåtur, at sidde foran fjernsynet, at snakke med en veninde, at bade, ikke at lave aftensmad, at gå tidligt i seng, at lave gymnastik, ikke at lave gymnastik, danse, spille spil osv….. Og jeg prøver virkelig – så vidt det er muligt – at lytte til, hvad det er, jeg har behov for den pågældende dag.

Det er ikke nemt at lytte til kroppen hver dag og det er BESTEMT ikke nemt at efterleve det, jeg så hører den siger – hver dag!! Men jeg øver mig og det skal jeg nok altid gøre – til en vis grad.

Jeg er typen, der helst skal have konkrete “opgaver”, for at jeg husker mig selv hver dag og lige for tiden går jeg meget op i taknemmelighed. Derfor har jeg købt en bog, der er en decideret taknemmeligheds dagbog. Det er meningen, at man skal skrive i bogen HVER dag i 100 dage, men det får jeg altså ikke altid lige gjort og det er helt ok. Jeg startede d. 24. oktober i år og jeg er da nået til dag 28, så det er ikke mange dage, jeg ikke får skrevet.

Og det virker!

I hvert fald for mig. Og hvordan ved jeg så, at det virker? Det er faktisk lidt svært at forklare, men jeg kender jo mig selv ret godt efterhånden og jeg tror på, at hvis ikke jeg havde haft den bog, så var jeg højst sandsynlig noget mere trist i mit sind, end jeg er på nuværende tidspunkt af året. Bogen får mig til at reflektere over min dag og jeg kan ALTID finde noget at være taknemmelig for.

Øver mig ret meget lige for tiden

Lige for tiden går jeg hjemme. Jeg er sygemeldt, fordi jeg er blevet opereret i min fod pga. en hælspore, der har generet mig i nogle år.

Da jeg i sommerferien fik at vide, at der var mulighed for operation og jeg blev henvist fra en ortopæd til sygehuset i Kolding var jeg helt med på, at der skulle gøres noget, for jeg kunne jo ikke blive ved med at gå rundt og have ondt 24/7.

Jeg kom til en samtale hos en fysioterapeut på Kolding sygehus, jeg blev informeret om operationen og fik jeg at vide, at jeg skulle være sygemeldt i 14 dage efter operationen. Jeg skulle gå hjem og tænke over, om operationen var noget, jeg ville og så skulle jeg kontakte dem igen efter noget tid.

Skæbnen ville så, at der stødte andre langt alvorligere ting til i familien og jeg valgte at sætte “projekt hæl-operation” på pause. Mine tanker om operation og sygemelding holdt dog ikke pause og jeg fik hurtigt lavet en fortælling om, at jeg da ikke kunne gå sygemeldt hjemme i 14 dage, for så ville det da gå helt ned ad bakke for mig og jeg ville sikkert blive deprimeret og alt muligt. Så da der blev lidt ro på de andre ting, der skete i familien (der blev i hvert fald lagt diverse planer, så alle kunne følge med), så havde jeg taget beslutningen om, at jeg IKKE skulle opereres!

Jeg har heldigvis familie, veninder og kollegaer omkring mig, der satte spørgsmålstegn ved denne beslutning og jeg tog de ting til mig, som de hver især sagde til mig og jeg valgte til at sætte mig selv i første række – i hvert fald i så lang tid, at jeg fik bestilt tid til operation!

Jeg gik også igang med at ændre min fortælling om at gå hjemme i 14 dage. På grund af de familiære ting der skete (og det var mange forskellige ting på én og samme tid), var mine tanker og min krop på overarbejde, så jeg begyndte at se min sygemelding som det afbræk, jeg i den grad havde/har brug for. Jeg begyndte at forberede mig ved at købe blade, kryds og tværs, min taknemmelighedsdagbog og jeg tænkte, at det ville blive hyggeligt at have så meget tid sammen med min dejlige hund.

Nu – hvor jeg så går hjemme – sørger jeg for at hygge. Stearinlys, langsomme morgener, te, slik, én kort gåtur med Molly og en lur på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen. Derudover efterlyste jeg gode Netflix-serier på Facebook og jeg er nu snart færdig med at se den første serie.

Nu er der så også kun gået to “normale dage” – altså hvor de andre er på arbejde – så jeg VED, at min tålmodighed bliver sat på prøve, men det er også ok.

Jeg er overbevist om, at de fortællinger jeg selv laver, kan være med til at bestemme mit humør.

Man hører tit, at man “bare skal tænke positivt”!! Og jeg har været ved at brække mig over den sætning og har det egentlig stadig lidt sådan. Jeg tror, det er fordi sætningen ikke fortæller noget om, hvor svært det kan være “bare at tænke positivt”.

Sætningen burde mere være noget med:

“Hvis du øver dig i meget, meget, meget lang tid og du virkelig er bevidst om det i en årrække og du har alle forudsætninger for at kunne gøre dette, så kan det være, at du måske, eventuelt, i perioder (når du er rimelig ovenpå) kan komme til “bare at tænke positivt”.

1 thought on “Vintermånederne kan være mørke på flere planer….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *