Tal vs. selvværd

Jeg tænker på tal – altså 1, 2, 3, osv.

For jeg har fundet ud af, at jeg i hele mit liv (næsten) har været meget styret af diverse tal. Og jeg tænker, at når jeg har det på den måde, så er jeg nok ikke alene.

Så jeg har tænkt mig at dele lidt forskellige tanker, jeg har om netop dette emne. Og det bliver meget personligt, men jeg kan mærke, at det er det rigtige tidspunkt for mig at skrive om det nu. Bl.a. fordi jeg ved at mange andre kender til netop disse følelser og tanker.

Jeg har været styret af tallet på:

badevægten

centimeter båndet

kilometerne

karakteren

uret

Og sikkert også på andre tal.

Og de her tal har “fået lov til” at bestemme, hvilket humør jeg kunne TILLADE mig at være i og om jeg gjorde tingene godt nok!!

BADEVÆGTEN!!!!!!!!!!!!!!

Min mangeårige uven og den største af mine “humør-sættere”.

Som nævnt et andet sted på min blog, så har jeg næsten altid været overvægtig – eller er jeg overvægtig?? Har jeg ikke bare den vægt, jeg skal have lige nu? Hvem bestemmer egentlig, at jeg er overvægtig? BMI? Lægen? Medierne? Mig selv?

Men altså – ud fra de “almindelige” normer, så har jeg altid været overvægtig. Jeg har i perioder vejet mig:

Hver dag

Hver uge

Hver måned

og uanset hvornår, jeg valgte at veje mig, så fik badevægten “lov til” at bestemme, om jeg måtte være glad, eller om jeg skulle være ked af det/sur/skuffet/frustreret. Det kom selvfølgelig an på, om jeg havde tabt mig, eller om jeg havde taget på! Hvis badevægten sagde det samme som sidste gang, jeg vejede mig, så skulle jeg også være ked af det/sur/skuffet/frustreret. For det eneste, der var godt nok, var hvis jeg havde tabt mig!

Det er da skræmmende, at badevægten har haft/stadig til dels har så meget magt over mit humør. Og jeg VED, at mange vil kunne nikke genkendende til dette.

Der er så bare milevidt forskel på, hvordan vi hver især vælger at takle Situationen med badevægten.

Førhen, når jeg havde taget på, var HELE min dag ødelagt. Det kunne også godt gå ud over den næste dag og den næste dag og den næste dag – ofte gav jeg ikke mig selv lov til at ændre humør, før jeg kom på vægten igen – og jeg vel og mærke havde tabt mig!

I al den tid, hvor mit humør så var “ødelagt”, talte jeg ikke pænt til mig selv. Jeg var decideret ondskabsfuld overfor mig selv. De tre sætninger, der har kørt mest i mit hoved er:

Du er fed

Du er grim

Du er ulækker

Det uhyggelige var, at de kunne køre i baggrunden hele dagen lang, men udadtil virkede jeg glad og tilfreds. Hold nu op – jeg har godt nok opført mig rigtig skidt overfor mig selv…….!!

UNDSKYLD!

Men mange års “tænkning” på denne måde, ændrer sig ikke bare lige natten over. Jeg arbejder rigtig meget med at få et bedre selv-billede og tænker meget over, hvordan jeg taler til mig selv nu.

Men så sent som sidste torsdag hoppede jeg op på vægten, da min mand og jeg var til træning (for vi har heldigvis ikke nogen badevægt derhjemme længere). Og hvad skete der? Jeg havde taget 100 gram på!! Og mit humør røg lige i kulkælderen med det samme!

Pludselig kunne jeg ikke se alt det gode, jeg nu gør for mig selv: Jeg træner to gange om ugen, jeg går ture, jeg spiser (hovedsagligt) sundt, jeg har fundet et arbejde, jeg er super glad for, jeg har et dejligt familie liv osv. osv.

100 GRAM!!!!!

Hvor andre måske ville tænke: “Jeg holder da vægten meget godt”. Så tænkte jeg bare: “JEG HAR TAGET PÅ!!!!”

Heldigvis har jeg ændret mig så meget nu, at jeg sagde det højt. Jeg lod både min mand og mine drenge vide, at jeg havde taget på og at min krop består af så og så meget fedtmasse, muskelmasse osv. Og bare det, at jeg sagde det højt og kom ud med mine frustrationer, gjorde virkelig underværker.

Førhen, ville jeg have gået med det selv og stille og roligt begynde at skælde mig selv ud – indtil jeg måske råbte så højt (indvendigt), at jeg da også lige så godt kunne spise det (skide) chokolade. Det nyttede jo ikke noget alligevel! (Og når jeg så tog det chokolade – gerne en hel plade – så nød jeg den overhovedet ikke. Det skulle bare ned. For jeg havde fortjent IKKE at være god ved mig selv).

Hvordan arbejder jeg med at få et bedre selv-billed?

For det første tænker jeg MEGET over, at jeg skal blive så meget – som muligt – i Min egen have!

Og hvordan gør man så det?

Efter at jeg gik i stykker i august 2014, blev jeg stille og roligt klar over, at jeg skulle ændre på en del ting, hvis jeg ville have det godt igen.

I det første terapi forløb jeg var med i fra oktober 2014 til februar 2015, var jeg ikke så god til at “tage plads”. Jeg havde meget svært ved, at det skulle handle alt for meget om mig, for jeg syntes jo, at de andre i gruppen havde mere brug for hjælp, end jeg havde. Og det kan jeg jo godt se idag, ikke er sandheden.

Det, der virkelig rykkede noget for mig, var de samtaler, jeg havde med min psykolog og de individuelle sessioner, jeg havde hos min psykomotoriske terapeut. De to, dejlige kvinder hjalp mig helt klart til at forstå, at jeg skulle til at tænke på mig selv, som den vigtigste person i mit liv.

Altså blive mest muligt i Min egen have.

Så hele min rejse mod et bedre selv-billed startede i foråret 2015.

Som med så meget andet, man gerne vil ændre i sit liv, så tager det tid. Og det kan være svært at acceptere. Og at finde ro med “det skal nok komme……!”

Men nu her – 2½ år senere – kan jeg jo godt se, at det er rigtigt.

Efter foråret 2015 har jeg været i nogle andre forløb. I disse forløb har jeg prioriteret mig selv først. Jeg valgte simpelthen meget bevidst, at JEG skulle have noget ud af det respektive forløb for at hjælpe mig selv bedst muligt. Jeg valgte også at være meget ærlig i disse forløb og jeg sagde til mig selv, at det jeg følte, mente og gjorde var det helt rigtige.

At være egoistisk er ikke nødvendigvis noget dårligt!

Jeg har også i denne proces brugt meget tid på at finde ud af, hvilke relationer der giver mig noget god energi og hvilke relationer, der bare suger al min energi. Og så har jeg simpelthen valgt til og fra. Det er bestemt ikke nemt og det er ikke alle relationer, der er lige lette bare at vælge fra, men så kan man vælge ikke at bruge for meget tid sammen med disse relationer.

I denne sammenhæng vil jeg også lige nævne, at jeg med hård hånd har prioriteret, hvem jeg vil følge på Instagram. Og ja, jeg er på Instagram. Jeg synes, at de sociale medier kan bruges til mange positive ting. Det er så det, jeg vælger at bruge dem til – de positive ting.

På Instagram kan men følge en masse kendte/semi-kendte og helt almindelig mennesker, som mig selv. Da jeg fik Instagram, valgte jeg at følge en del kendte mennesker. Men over tid kunne jeg mærke, at det faktisk ikke var så godt for mig. For hold nu op, der er rigtig mange kendte mennesker, der deler opslag om, hvor “sundt” de lever. Der var mange billeder af juicekure, fitness, hot yoga, løbeture, grøntsags-retter osv. osv. Og lad mig med det samme sige, at det er der overhovedet ikke noget galt med. Det er bare ikke de mennesker, jeg skal følge. For jeg blev gang på gang mindet om, at jeg da godt lige kunne gøre det liiiiiidt bedre, selvom jeg udmærket godt er klar over, at det, de viser, kun lige er et øjebliks-billed. Jeg ved også godt, at det hele er noget, der foregår oppe i mit hoved.

Nu følger jeg en del kvinder, der ligesom jeg er “overvægtige”, men som alligevel godt tør dele historier og billeder, man umiddelbart ikke ser i andre medier. Det giver så meget mere mening for mig at følge disse kvinder.

Derudover går jeg meget op i at gøre ting, der gør mig glad. Være sammen med de mennesker, der giver mig noget god energi, gå ture når jeg har lyst, se Netflix, læse, skrive på min blog, danse, fjolle, vinterbade (brr….), kysse, kramme, elske, grine osv. osv.

Lige for tiden sætter jeg faktisk yndlingsnumre på anlægget om morgenen og så danser jeg bare løs. Det er så livsbekræftende.

Jeg kunne vist skrive rigtig længe om det her emne, men der skal også være lidt stof til en anden dag. Og så skal du lige have lov til at tænke lidt over det, jeg har skrevet, hvis du føler, at du kan bruge det til noget.

Du kunne måske også prøve at sætte dit yndlingsnummer på anlægget og så se, hvad kroppen siger til det. Nogle gange kommer dansen bare helt af sig selv.