Som lyn fra en klar himmel……



Sådan kommer min angst nogle gange.

Andre gange kan jeg ligesom mærke, at der er noget på vej, men den episode, jeg nu vil fortælle om, er én af de gange, hvor det bare kom som lyn fra en klar himmel.

Det var lørdag for snart tre uger siden.

Jeg er på vej i bad – jeg har taget al tøjet af ….. og pludselig har jeg følelsen af, at jeg skal besvime.

Min allerførste tanke er, at der ikke er nogen, der må finde mig nøgen !!

Jeg tager noget af mit tøj på igen og bliver jeg bange. Jeg går ind til min mand og fortæller ham, at jeg har det som om, jeg skal besvime. Han holder om mig og jeg falder lidt til ro.

Så går jeg i bad.

I badet kommer alle tankerne myldrende:

Hvad nu hvis jeg får hjertestop og falder i badet (nøgen).

Så skal min mand yde førstehjælp og kalde på yngstesønnen, der stadig sover (han vil jo få et chok).

Hvad nu hvis jeg dør? Hvis jeg aldrig vågner igen – hvis jeg aldrig skal se mine drenge igen…..

Hvordan vil de klare det?

Hvad nu hvis det er noget andet – en livsfarlig sygdom og at jeg aldrig får det godt igen. Hvad hvis det er kræft. Vi har det jo i familien. Så skal jeg opereres, have stråler og kemo og og og….


Samtidig med at alle de her tanker kommer væltende, har jeg alle de kropslige symptomer på et angstanfald.

Du kan læse mere om disse symptomer her: http://minegenhave.dk/symptomer/

Da jeg har været i bad, går jeg ind i stuen til min mand. Han smiler til mig og siger (for sjov) “Nå – du lever endnu!”

Førhen ville jeg have blevet ret ked af sådan en kommentar, men denne gang sagde jeg til ham, at det synes jeg faktisk ikke var en sjov kommentar og så valgte jeg at forklare ham, hvorfor jeg ikke syntes, det var sjovt.

Jeg sagde til ham: “Vil du prøve at høre, hvordan min hjerne tænker?”

Jeg fortalte ham om alle mine tanker (og der var flere end dem, jeg har beskrevet) og så lod det til, at han godt kunne forstå, hvorfor jeg så ikke lige syntes, at den kommentar var sjov.

Samtidig med, at jeg fortalte ham om alle mine tanker, lyttede jeg også selv til det, jeg sagde. Jeg kunne også godt høre, at det et eller andet sted lød helt skørt. Og jeg var heldigvis allerede på det her tidspunkt klar over, at det var angsten, der havde fat i mig. Så det var faktisk en meget surrealistisk oplevelse.

Resten af dagen var jeg “mærket” i kroppen. Det kræver sit at have angstanfald.

Nu VED jeg, hvad et angstanfald er og det gør, at jeg kommer hurtigere “ovenpå” igen – heldigvis.

Det kom dog virkelig bag på mig, at jeg fik dette angstanfald, men efterhånden ved jeg jo, at det er min krop, der prøver på at fortælle mig noget.

Når jeg får angstanfald, så skriger min krop faktisk på opmærksomhed – det vil sige, at den faktisk har prøvet på at fortælle mig noget igennem længere tid.

Og hvad vil den så fortælle mig?

Det ved jeg heldigvis godt. Men derfra og så til at gøre noget ved det, er noget helt andet.

Jeg har været presset på en ny måde siden oktober måned 2018.

Og hvorfor har jeg så det?

Jow – det skal jeg såmænd fortælle……

VI HAR FÅET EN HUNDEHVALP!!