Så tag dig dog sammen !!!!

Denne sætning er jeg heldigvis ikke stødt på – sådan direkte – i de sidste tre år.

Men hold nu op – jeg kan altså godt mærke, når folk tænker det!

Det ligger ligesom mellem linjerne, når de siger noget eller spørger om noget eller også bliver det vist tydeligt via kropssproget.

Jeg har angst og er i ressourceforløb.

Jeg er altså ikke dum!!!

Og her vil jeg ikke kun skyde skylden over på alle mulige andre, for jeg har selv været værst til at sige netop den sætning til mig selv:

SÅ TAG DIG DOG SAMMEN!!!

 

Det er vanvittig svært at acceptere, at jeg på nuværende tidspunkt, IKKE kan mere end jeg kan. (Og så kan jeg faktisk ret meget mere idag end jeg kunne for bare ½ år siden).

Jeg tænker også tit: “der er så mange andre, der har det meget værre end mig – så TAG DIG DOG SAMMEN”.

Og tro mig – der er ikke noget, jeg hellere vil!

Jeg tror de fleste, der har det ligesom jeg, rigtig gerne ville vågne op i morgen, gå på arbejde (som alle andre), invitere gæster (som alle andre), gå til sport (som alle andre) og i det hele taget være mere lige som ALLE ANDRE!!

Man/jeg vil bare gerne være “normal”!!

Men hvad er egentlig “at være normal”?

Det ovenstående er den “ene side” af min tanker – de tanker, der kører rundt i hovedet, når jeg har en “dum” dag.

Heldigvis har jeg også andre – mere positive tanker om den situation, jeg er i.

Jeg kunne nemlig ikke tænke mig at være den samme person, som jeg var i august 2014, hvor jeg “gik i stykker”.

For den person kunne jeg ikke holde til at være!

I de sidste 3 år af mit liv har jeg lært så meget om mig selv, og hvad der giver mit liv værdig. Det er nemlig ikke kun “det rigtige” arbejde og andre statussymboler, der giver livet værdig for mig længere.

Jeg lever idag et mere værdigfuldt liv, fordi jeg har gjort op med mig selv, hvilke værdier der er vigtigst for mig. Og jeg er så heldig, at jeg pt. kan leve et værdibaseret liv og det er jeg meget taknemmelig for.

Når jeg tænker: “Øv altså – jeg kan ikke det samme som før” – så tænker jeg heldigvis lige bagefter: “Nej, men så kan jeg noget andet”.

Jeg er jo også – til tider – rigtig træt af, at der er så mange andre mennesker med inde over mit arbejdsliv lige for tiden. Men sådan en tanke er ikke nærende for mig. Så jeg vælger at se det positive i, at vi lever i et samfund, hvor jeg kan blive hjulpet på den måde, jeg gør.

Jeg går også rigtig meget op i at tale ordentligt til mig selv. Jeg har i ca. 40 år ikke talt særligt pænt til mig selv og det har givet mig et forkert selvbillede, fordi jeg valgte at tro på det, jeg sagde til mig selv.

Derfor går jeg MEGET op i at vende negative sætninger om mig selv – til nogle mere positive sætninger eller til noget, jeg kan bruge konstruktivt (noget der nærer mig).

F.eks: Førhen når jeg begyndte at græde (hvilket jeg gjorde meget), sagde jeg til mig selv eller til dem jeg var sammen med: “Så, nu tuder jeg igen”. Det har altså bare en negativ klang.

Nu ved jeg, at hvis jeg begynder at græde, så er det faktisk min krop, der prøver at fortælle mig noget. Der er et eller andet, jeg ikke kan overskue – et eller andet jeg ikke for gjort eller sagt – eller også er jeg ked af det!! Men jeg TUDER ikke BARE …..!

Det kan godt være, at det virker lidt “langhåret”, men jeg håber det giver mening for dig. Det gør det i hvert fald for mig.

Det kræver øvelse at få vendt de negative tanker – og jeg arbejder stadig med det, men det kan godt lade sig gør.

Og så tænker jeg meget over brugen af to små ord: “KUN” og “BARE”. I hvert fald når jeg bruger dem i sætninger, hvor de får en negativ klang.

Der er – for mig – stor forskel på at sige:

“Jeg er BARE praktikant” eller “Jeg er praktikant”.

Det samme med sætningerne:

“Jeg arbejder KUN 10 timer om ugen” og “Jeg arbejder 10 timer om ugen”.

Der er for mig mere værdighed i at sige:

“Jeg er praktikant og arbejder 10 timer om ugen” –  i stedet for at sige:

“Jeg er BARE praktikant og arbejder KUN 10 timer om ugen”.

Det er to små ord, der kan have meget stor betydning. Tænk over det!

Musen kan blive til elefanten………..!!


Tja, og hvor vil jeg så hen med det, jeg skriver idag?

Jeg ønsker, at folk ikke skal være for hurtige til at dømme andre mennesker!

Der ligger altid en historie bag hvert eneste menneske.

Om det så er “bankdirektøren” eller “den hjemløse”, “skønhedsdronningen” eller “hende den fede”, “fitness-kongen” eller ham “den dovne”, “karrierer kvinden” eller “den hjemmegående”.

Og man kan IKKE på forhånd vide, hvem af dem, der lever et godt og værdibaseret liv, om de trives eller har det skidt, om de har brug for hjælp eller ej……………..!

Vi er alle unikke og der findes kun ÉN af os – så lad os da prøve og se, om vi kan leve vores eget liv så godt, som vi nu engang ønsker det – med de ressourcer, vi nu har og så være ligeglade med, hvad andre folk mener, tænker og tror!