Ressource forløb

Når du ikke er alene om at bestemme din fremtid

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg er virkelig taknemmelig for al den hjælp, jeg har fået i hele mit forløb. Både fra kommunen, jobcentret, lokalpsykiatrien, Team Aktiv og andre offentlige og private instanser.

Jeg har følt mig hørt og forstået 95% af tiden. Og jeg har fået – og har stadig – rigtig god tid til at finde ud af, hvilken plads jeg skal have på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Når det så er sagt, så kan jeg godt blive voldsomt frustreret over, at der er så mange mennesker, der skal blandes ind i mit arbejdsliv og at jeg ikke bare selv kan bestemme, hvad JEG gerne vil.

Imorgen skal jeg mødes med min konsulent fra Team Aktiv (nr. 3 i rækken) og min sagsbehandler fra jobcentret (nr. 6 i rækken – og som jeg for øvrigt ikke har mødt endnu) for at tale om mit nye praktik forløb efter sommerferien.

Jeg klager ikke! For alle de konsulenter og sagsbehandlere jeg har haft/har har været – og er – søde og venlige. Jeg kan bare nogle gange undre mig over, hvor meget de egentlig ved om mig og hvordan de egentlig kan være med til at vurdere, hvad der er bedst for mig?

Men jeg tror på, at jeg er nået langt ved selv at være venlig og imødekommende. De er der jo for at hjælpe og ikke for at få mig ned med nakken. Og så har jeg været ærlig – både overfor dem og overfor mig selv.

Der har selvfølgelig været perioder, hvor jeg ikke selv har kunnet vurdere, hvad der var bedst for mig, men så har jeg haft en bisidder med. Det kan jeg helt klart anbefale, at man har, hvis man føler sig for usikker.

Jeg håber virkelig, at jeg kan blive “afklaret” i løbet af efteråret – eller senest i løbet af foråret 2018. Bare så der kan komme lidt ro på den front.

Men jeg er med på, at det skal tage den tid, det skal. Jeg er gået fra at kunne arbejde 4 timer om ugen til at kunne arbejde 9-10 timer om ugen.

Efter sommerferien starter jeg op med at arbejde 9-11 timer om ugen og så må jeg se tiden an. Jeg skal ud og arbejde et sted, hvor der vil være mange flere mennesker, end jeg har været vant til, der hvor jeg er nu og jeg vil også få flere kollegaer. Så det bliver noget helt nyt for mig.

Men jeg kan mærke, at jeg har fået mere energi og måske vil mødet med flere mennesker give mig endnu mere energi. Det kan jeg jo ikke vide, før jeg har prøvet det af.

Det er dog også en ting, jeg frygter lidt.

Fra 2007 – 2014 startede og afsluttede jeg min bachelor uddannelse, tog 4 meget forskellige kurser og startede op i 7 forskellige stillinger!

 

Jeg var så træt af at møde nye mennesker hele tiden og at være hende “den nye”. Til sidst kunne jeg det heller ikke længere.

Så det er da med en vis portion kriller i maven, at jeg igen begiver mig ud i “den virkelige verden”.

Men omvendt kan jeg jo også rigtig godt lide at lære nye mennesker at kende. Og jeg har da også i løbet af de sidste 3 år fået nye, gode og nærende bekendte og venner/veninder via de forskellige gruppeforløb, jeg har været med i.

Så det skal jo nok gå det hele – og hvis det ikke gør ……. så findes der også en løsning på det!