Op i dosis igen…..



Ja, jeg er gået op i dosis igen – til det niveau jeg var på, før jeg startede min nedtrapning.

Og hvordan har jeg det så med det??

Nu har jeg det OK med det, men det er også en uge siden, jeg gik op i dosis.

Lige da beslutningen blev taget om at gå op i dosis igen, havde jeg det ikke godt med det – selvom jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke skulle se det som et nederlag, hvis det viste sig, at jeg ikke kunne klare en nedtrapning.

Hvorfor er jeg så gået op i dosis igen??

Stille og roligt har jeg kunnet mærke, at jeg var på vej ind i noget “mørke”. Det kom bl.a. til udtryk ved, at jeg blev mere usikker og hele tiden skulle bekræftes af min omverden. Det, jeg tænkte, mente og syntes, var ikke godt nok. Jeg skulle hele tiden have én, der var “på min side”.

Samtidig blev måden jeg talte til mig selv på grovere og grovere. Jeg var ganske enkelt ikke særlig sød ved mig selv.

Jeg blev meget grådlabil og til sidst begyndte jeg at få angstanfald.

Den her vej “ned ad bakke” begyndte stille og roligt for ca. 2 uger siden. Dvs. da jeg havde været nede i dosis i 5 uger – og det gik hurtigt ned ad bakke. Jeg kunne nærmest mærke, at jeg dag for dag fik det dårligere og lørdag og søndag var nogle strenge dage at komme igennem.

Heldigvis havde jeg en tid hos min læge om mandagen – altså for en uge siden og ud fra de ting, jeg fortalte ham, anbefalede han mig på det kraftigste at gå op i dosis igen.

Min tankegang var blevet alt for destruktiv og jeg spurgte ham, om det ikke bare var nu, at jeg skulle kæmpe og holde ved?

Han sagde, at det ikke var meningen, at jeg skulle kæmpe. Det skulle ikke være en KAMP at have det godt!! “Det handler om kemi i hjernen”, sagde han. Jeg kan ikke “kæmpe mig” til mere af det stof, jeg mangler i hjernen. Og fordi jeg jo har prøvet at trappe ud af medicinen 3 gange før med ret dårligere resultater, syntes han ikke, at jeg skulle fortsætte nedtrapningen. Til gengæld var hans klare anbefaling, at jeg skulle gå op på den dosis, jeg var på, da jeg startede nedtrapningen.

Det gjorde jeg så – for en uge siden!!

DET VAR IKKE NOGEN NEM BESLUTNING AT GÅ OP I DOSIS IGEN!!

Og det var det ikke, fordi jeg jo var kommet ind i en ond cirkel, hvor jeg ikke stolede på mig selv, hvor jeg følte mig mega svag og sårbar og hvor mine beslutninger da bestemt ikke kunne være de rigtige…..!!

Det var vigtigt for mig, at min mand skulle sige “ok” til, at jeg gik op i dosis igen. Ikke fordi han har det sidste ord, men fordi han er den, jeg stoler allermest på og hvis han sagde “ok”, så måtte det jo være “OK” ?!?!?

Det giver bare ikke altid mening, det der foregår “oppe på øverste etage” hos mig. Slet ikke når jeg har det skidt.


Heldigvis kommer den positive virkning af medicinen hurtigt, når man går op i dosis igen, så allerede i fredags kunne jeg mærke, at “de mørke skyer” langsomt lettede og blev opløst. Jeg havde været nervøs for, om der også skulle gå 6 uger, før jeg begyndte at få det bedre, for så var jeg virkelig bange for, at jeg ville ende i en depression.

Idag er det en uge side, jeg er gået op i dosis og jeg har det faktisk ret godt igen. Heldigvis!

Det har været endnu en tankevækkende proces og idag synes jeg HELT KLART, at det var den rigtige beslutning at gå op i dosis igen.

Jeg nåede lige at få en lille “smagsprøve” af, “hvordan jeg har det, når jeg har det ret skidt” og det var mere end rigeligt.

Så nu sidder jeg igen tilbage og er ret taknemmelig for, at der – trods alt – findes en lille pille, der gør, at min hverdag er så god, som den er.