Kostomlægning

I november 2015 valgte jeg at starte på en kostomlægning.

Jeg havde det elendigt med min krop. Både på grund af smerter og på grund af den måde den var begyndt at se ud på.

Jeg har næsten altid været overvægtig, men jeg havde dog i flere år været vægtstabil – indtil min far blev syg med kræft for anden gang i juli 2014 og jeg selv “gik i stykker” i august 2014. Det blev et langt sejt efterår med angst, depression, savnet af min store søn, der var på efterskole, min fars kemo, min fars store operation og min fars helbredelse – for han kom sig heldigvis godt.

I løbet af det her efterår begyndte jeg at søge endnu mere trøst, end jeg kunne få af mine nærmeste – og chokolade, kager, is og andet sødt blev det, jeg gik til, når jeg var alene hjemme og havde det skidt – hvilket næsten var hele tiden.

Så en kombination af ALT for meget trøstespisning og dårligt selvværd gjorde, at jeg stille og roligt – men stødt tog på – og jeg endte med at veje næsten det samme, som da jeg var højgravid med yngstesønnen!!

Det kræver dog ekstra energi og tid, at gå i gang med en kostomlægning, og derfor blev det først til noget i november måned 2015.

Det var bestemt ikke nemt og jeg ville jo bare gerne se hurtige resultater (vægtmæssigt), men jeg ville for guds skyld ikke gå på en slankekur.

“BEEN THERE – DONE THAT”

ALT for mange gange.

Denne gang var det vigtigt for mig, at det blev en regulær kostomlægning. Også fordi jeg ikke ville blive ved med at byde min krop “den forkerte benzin”.

Og det gav da også pote vægtmæssigt. Jeg tabte mig 8-9 kg. og det var jeg naturligvis glad for. Det var bare sådan, at jeg stadig ikke rigtig havde hovedet med. Min strategi med IKKE at trøstespise, kunne jeg ikke overholde.

I april 2016 meldte jeg mig til et forløb, der hed “Små Skridt”, som Svendborg kommunes sundhedsafdeling stod for. Det var et forløb, hvor overvægtige kunne blive hjulpet til bedre at forstå, hvordan man på en god måde, kunne lave om på sin kost og vaner. Jeg fik en større forståelse for, hvad der var god og sund kost og hvordan jeg implementerede et fornuftigt forhold til alt mad i min hverdag.

Og som det fremgår af navnet på forløbet, så er det noget med at kostomlægningen skal foregå ved, at man tager Små skridt. Det er ikke noget med at gå hen og lave fuldstændig om på den måde, man er vant til at spise på eller den måde, man er vant til at tilberede sin mad på. Det er noget med at tage én ting ad gangen. Og det er den rigtig måde at gøre det på, synes jeg!

Men men men …… det kræver tålmodighed!!!!

 

Hvilket har været – og stadig til tider er – en stor udfordring for mig – men jeg øver mig!

Jeg var virkelig glad for det forløb. Jeg tabte mig ikke yderligere, men jeg fik så meget andet med. Jeg mødte mennesker, der havde det ligesom mig! Jeg var ikke alene med mit problem!

Og så havde vi de mest fantastiske undervisere, der forstod at se os alle som de individer, vi nu engang var.

Jeg var så heldig (igen), at jeg blev udtaget til at være med i et forløb efter Små Skridt, hvor der blev gået lidt mere i dybden med, hvad det var for mekanismer, der gik igang, når jeg havde trangen til at spise på mine følelser.

Det forløb – sammen med alle de andre forløb, jeg efterhånden har været på – har været med til, at jeg idag har det mest fornuftige forhold til mad, jeg nogensinde har haft.

Endnu engang må jeg sande, hvor meget det har at sige, hvordan jeg taler til mig selv – også med hensyn til mad. Og hvad har jeg så fået ud af det?

Jeg skal ALDRIG mere på nogen form for slankekur – ALDRIG!!!!!

Jeg VÆLGER at spise sundt, fordi min krop har så godt af det!

Jeg VÆLGER at nyde min “fredagskage”, mit “lørdagsslik” eller mine “film-chips”, fordi jeg godt MÅ!

Jeg VÆLGER, at min mad skal smage godt!

Den her kostomlægning er heller ikke noget, der bare er sket natten over. Det er to år siden, jeg gik igang med at lægge min kost om, og nu kan jeg slet ikke undvære grøntsager til min mad.

Og så har jeg det meget bedre i min krop. Jeg kan mærke, at den er mere “glad” og jeg har heller ikke nær så mange smerter mere, som jeg havde for to år siden.

Igen vil jeg dog slå fast, at min kostomlægning er MIN kostomlægning!

Der kunne sikkert skrues på mange flere ting i min kost, men jeg har det godt med den måde, jeg spiser på nu og det er jo det, der er det vigtigste.

Jeg indsætter lige en “clipart” her til sidst. Jeg synes, den er rigtig god og den kan bruges i mange sammenhænge – også i forbindelse med kostomlægning.