Jeg har angst – Hvad gør jeg?

Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvad der har hjulpet mig til at nå til her, hvor jeg er idag med hensyn til min angst.

Hvad har jeg gjort?

Hvem har hjulpet mig?

Hvad har virket?

Jeg kan jo kun komme med mine oplevelser af, hvad der har været godt og skidt for mig. For som jeg har nævnt andre steder på min blog, så er angst meget, meget individuelt.

Det, der udløste mit til dato største angstanfald i august 2014, var stress! Jeg havde gang i alt for mange ting på én gang. Både på arbejde – men så sandelig også i mit private liv. Mit hoved var ved at eksplodere og jeg kunne ikke rumme mere.

Derfor var det allerførste hjælpemiddel, jeg brugte, piller!! Jeg fik nogle ret kraftige piller hos lægen, der simpelthen bare skulle “slå mig ud” – altså få mig til at sove. Jeg trængte i den grad til ro, ro og ro. Og det kunne jeg kun få, hvis jeg var “væk”. Lige så snart jeg var vågen, stod alle angst symptomerne i kø for at komme først til. Så de første fjorten dage eller tre uger sov jeg rigtig, rigtig meget. Og så havde jeg brug for omsorg og nogle til at passe på mig, for jeg turde ikke at være alene. Derfor blev jeg “passet” af min far og min mor.

Da min krop var kommet ned i stress niveau, gik jeg stille og roligt over i en depression. Jeg var så heldig, at jeg ret hurtigt fik en tid hos lokalpsykiatrien i Svendborg, hvor jeg mødte én af de mennesker, der helt klart har været med til “at redde” mig. Min fantastiske psykolog Dorthe.  Vi brugte ikke ret meget tid på at snakke om min angst, fordi det i første omgang var vigtigere at dykke ned i, hvad det var, der udløste min stress – der så udløste min angst og min depression. Det handlede med andre ord om at gå i dybden med, hvad jeg skulle lære af min stress og hvad jeg i fremtiden skulle gøre anderledes.

Jeg kom med i et gruppeforløb hos lokalpsykiatrien, hvor vi alle var kvinder, der, på grund af det ene eller det andet, var “gået ned med flaget.” Og her vil jeg da gerne slå et slag for sådanne gruppeforløb. Jeg har været i flere gruppeforløb de sidste 3½ år og det giver mig helt klart noget godt. Det der med, at jeg pludselig får øje på, at jeg faktisk ikke er alene. Men at der også er andre, der har det lidt på samme måde som jeg, er helt fantastisk.

I lang tid fandt jeg også trøst og forståelse i bøger. Jeg læste bøger om angst og det skulle helst være bøger, der var skrevet af folk, der selv havde oplevet angst. Jeg søgte simpelthen på vores lokale bibliotek og fandt forskelligt, jeg kunne læse.

Den bedste bog vil dog (for mig) altid være bogen skrevet af Lizl Rand, der hedder “Kom stærk ud af din angst.” Hun beskriver op til flere situationer, som jeg også har befundet mig i!!

Hun kommer bl.a. ind på en oplevelse, hun har haft i en biograf, hvor hun er bange for at få det så dårligt, at hun skal have hjælp fra andre . For så ville der måske være nogen, der skulle BÆRE hende og faktisk opleve, at hun var ret tung (Lizls egne ord – for Lizl hører bestemt ikke til de “tunge”!)

Jeg har haft NØJAGTIG samme oplevelse og samme tanker. Det er da underligt!

Men samtidig syntes jeg, at det var helt utroligt, da jeg læste det første gang. Det kunne altså ligeså godt have været mig, der havde skrevet det!

Hun beskriver også, hvordan hun oplever det at skulle meditere, mens hendes system er maksimalt presset. Det er heller ikke nemt og igen beskriver hun nøjagtig, hvordan jeg havde det!

Hun kommer også ind på det med at tilgive sig selv. At man skal “se på sig selv som en voksen med en lille pige indeni”. Det har også hjulpet mig meget at tænke sådan om mig selv.

Jeg kan virkelig på det varmeste anbefale ALLE, der har angst eller gerne vil læse om, hvordan det kan opleves, at læse Lizls bog (og jeg er altså ikke sponsoreret eller noget for at anbefale hende.)

Du kan læse om hende og bestille hendes bog m.m. på nedenstående hjemmeside:

lizl.dk

Det har også hjulpet mig en del at læse om “ACT” – Acceptance and Commitment Therapy. Du kan læse om det i et af mine tidligere indlæg, hvor jeg også beskriver andre ting, som har hjulpet mig:

At gøre brug af det der virker

Er du fanget i “angstens greb” næsten hver dag, kan det være svært at gøre alt for meget.

Derfor har jeg i dette indlæg bl.a. beskrevet nogle ting, du kan gøre hjemme:

Sove – hvis det er muligt – ellers kan Netflix anbefales.

Læse bøger – hvis det er muligt – det kan nemlig også være svært at koncentrere sig om, hvis tankerne har fart på.

En sidste ting jeg også vil anbefale idag er at skrive en liste over, hvad der gør dig glad. Det kan nogle gange være svært at få øje på, at der faktisk også er gode ting i en hverdag med angst. Derfor vil jeg til inspiration komme med et forslag til, hvordan sådan en liste kan se ud. Det er en liste, jeg selv har skrevet og den er fra d. 20. januar 2015 – altså på et tidspunkt, hvor jeg stadig havde det ret skidt. Men jeg var simpelthen nødt til at finde nogle positive ting i min hverdag herhjemme, som jeg kunne “leve på”, når jeg var alene.

Hvad gør mig glad:

  • Mine børn (når de har det godt)
  • Min mand
  • Min far
  • Min mors seje beslutning
  • Når solen bryder frem
  • Fuglene på fodrebrættet
  • At læse
  • At ligge på sofaen og se film, serier, tv
  • Musik
  • At danse rundt
  • At få søde beskeder fra min mand
  • At putte og kramme mine drenge
  • Mine veninder
  • At spise chokolade
  • At have tid til at hygge
  • Glad mand
  • At min mands duft er i huset om morgenen
  • At min mand laver kaffe til mig om morgenen
  • Cykle
  • At jeg er igang med min helbredelse
  • Gruppeterapi om fredagen
  • Børnelatter
  • At føle at jeg gør en forskel

Jeg havde listen liggende fremme i en periode og det hjalp mig faktisk at kigge på den, når jeg syntes det hele var noget “bæ”.

Tænk over hvad der gør dig glad – om du så bare kan finde én ting, så er det godt. Det kan være, at du finder en ny ting i morgen og så sætter du også den på din liste.

Det virker!

Stil endelig flere spørgsmål. Jeg skriver dem alle ned og bruger noget tid på at “summe over”, hvordan jeg kan få besvaret spørgsmålene så godt som muligt.

Jeg er jo hverken psykolog eller psykiater – til gengæld er jeg:

“Livs-erfarings-terapeut” 😉