Erfaringer efter en uge i nyt job

Idag er det fjerde arbejdsdag for mig i mit nye praktiksted.

Og hvordan går det så?

Jeg er rigtig, rigtig, RIGTIG glad for mit nye job.

Alle er så søde og forstående og jeg føler mig som en del af “holdet” allerede. Det er da fantastisk.

Jeg bliver stadig lidt rundforvirret i løbet af dagen og jeg er træt, når jeg kommer hjem – men det er jo helt naturligt.

Og min krop HAR lært noget de sidste tre år!!

Allerede anden dag jeg var på arbejde, reagerede den!

Jeg begyndte nemlig at bryde de aftaler, jeg selv havde lavet med min krop og mit hoved.

Jeg havde jo lovet at tage det stille og roligt og at lytte efter!

Jeg tog det IKKE stille og roligt, men heldigvis reagere min krop, så jeg ikke kunne undgå at lytte efter……..!

Jeg arbejder i et Sundhedshus, hvor jeg skal gå til hånde med alle mulige forskellige opgaver og jeg hørte pludselig mig selv gå at sige til flere af mine nye kollegaer: “I skal bare sige til, så skal jeg nok hjælpe” og “ja ja – det kan jeg sagtens lige klare”. Samtidig med at det var meget vigtigt for mig at kunne alle deres navne så hurtigt som muligt – og så skulle jeg også helst lige vide, hvor alting var, så jeg kunne finde det til dem, der måtte have brug for det.

Da jeg så havde rendt rundt om mig selv på den måde i ca. 1 times tid, kunne jeg godt mærke, at jeg bare måtte ud og trække noget frisk luft. Jeg skulle alligevel over efter en computer-mus hos Team Aktiv (dem der står for min jobafklaring) og lige så snart jeg så min søde konsulent, begyndte jeg at græde!

Heldigvis, heldigvis, HELDIGVIS reagerede min krop lynende hurtigt og heldigvis har jeg stadig folk omkring mig, der vil mig det bedste.

Aftalen med min konsulent blev, at jeg skulle gå tilbage og fortælle min nærmeste kollega her i Sundhedshuset (hende jeg ligesom har base hos), hvordan jeg havde det og så tage hjem. Det gjorde jeg og igen – igen mødte jeg kun forståelse og venlighed.

Jeg har flere gange fået at vide, at jeg i dette praktikforløb skal finde ud af, hvordan “den nye Lisa” agere i et nyt job med flere kollegaer. Jeg skal ligesom igang forfra! For jeg er ikke længere den samme, som jeg var for 3 år siden, da jeg havde mit sidste job.

Det handler meget om, at jeg skal passe på med ikke at ryge tilbage i gamle rutiner og væremåder, der engang gav mening for mig – eller ihvertfald var naturlige for mig.

Ikke nok med, at jeg skal læres op i et nyt job, så skal jeg også selv lige lære “den nye Lisa” at kende i en ny situation.

Jeg er nok – som så mange andre – min egen værste “fjende”.


Så gik der en dag mere og jeg har nu femte dag i mit nye job. Jeg glæder mig hver gang, jeg skal afsted og idag var ingen undtagelse.

For mig handler det ikke kun om at finde ud af, hvordan jeg skal “være” i mit nye job som “den nye Lisa”. Det handler også meget om, hvad jeg gør, når jeg er hjemme. Her skal jeg nemlig også lave nye rutiner.

Den første aftale jeg har måttet lave med mig selv er, at jeg skal lave en eller anden form for afspænding, når jeg kommer hjem. Det gjorde jeg ikke de første par dage og det resulterede i, at jeg – når jeg kom hjem – satte mig i sofaen med noget sødt, for jeg var jo træt! Og jeg vidste, at det ville være en dårlig vane at komme ind i, så derfor måtte jeg finde på en anden måde at håndtere min træthed på.

Helt konkret ligger jeg nu en madrasse ind i stuen om morgenen, så den ligger der, når jeg kommer hjem om eftermiddagen. For så minder den mig om min aftale med mig selv. Jeg ligger mig og lytter til en eller anden form for afspænding, kropsscanning eller hypnose – og det slår aldrig fejl – Jeg falder i søvn! Og det er jo i bund og grund, det min krop har brug for.  Og så ligger jeg 1-1½ time og det er OK og nødvendigt her i starten.

Når jeg så vågner igen er jeg bedre til at træffe fornuftige valg mht. eftermiddagsmad. Og så får jeg det bedre med mig selv. Så igen blive jeg bekræftet i, at det handler om at lytte, lytte, lytte og så handle efter det kroppen og hovedet beder om. Og igen må jeg sige – det kræver øvelse – det er ikke noget, jeg har lært over én nat. Det har taget mig meget, meget lang tid at nå hertil, hvor jeg er nu lytter, handler og (med tiden) forstår.