I hele den her proces har jeg, som nævnt andre steder, skrevet rigtig meget. Det er også blevet til nogle digte. Det har været digte, der pludselig kom til mig. Det er altså ikke nogle digte, jeg har brugt lang tid på at tænke over. Det var som om, at tankemylderet engang imellem flød over og så “faldt” der digte ud af mit hoved. En lidt surrealistisk oplevelse når det skete, men der må have været en mening med det.
I dag kan det godt komme bag på mig, at jeg egentlig har haft det så skidt, som jeg har. Men omvendt giver det mig også håb. Selvom det kan se rigtig sort ud, så kan jeg kæmpe mig ud i lyset igen – og det er da betryggende at vide.
Tanker (9. december 2014)
Tanker på papir
Tanker i hovedet
Det er tomt, det er fyldt, det eksploderer
Og så alligevel….
Jeg får styr på det
Jeg kan godt
Jeg er kommet ud af det sorteste sorte
I dag er det gråt
Men ofte er det faktisk fyldt med lyse farver
Jeg mærker håb
Jeg mærker glæde
Det er derude – jeg kan næsten nå det
Jeg skal lykkes – DET skal lykkes
Jeg kan
Jeg vil
Jeg har folk tæt på, jeg ved, jeg kan stole på og regne med.
Jeg har måttet sande, at det ikke er alle dem, jeg havde regnet med, der er der.
Jeg er blevet såret – men vidste det nok inderst inde.
Til gengæld har jeg fået hjælp og KÆMPE opbakning af helt fremmede mennesker.
De er selvfølgelig ikke fremmede nu.
Livet går sin gang og jeg går med
Jeg falder bare så hårdt, når der er sten på vejen
Jeg er blevet bedre til at sige ”nå pyt” til de mindre sten
Men de store gør virkelig ondt
Jeg skal lære at leve med de store sten, for der vil komme flere
Heldigvis er der nogle, der kan hjælpe mig, med ikke at falde så hårdt
Og heldigvis er jeg selv i gang med at lære en bedre faldteknik
Angst (18.1.2015)
Den dumme angst
Jeg skal gøre den til min ven!
Hvordan?
Du er ikke min ven nu
Jeg er faktisk meget træt af dig
Bange for at dø?
Bange for altid at være skør!
Sindsyg – i ordets egentlige forstand
Vil jeg for altid være syg i mit sind?
Jeg skal ikke være bange for døden
Jeg skal være bange for ikke at leve!
Tankerne spænder ben
Er der pludselig – og jeg falder
Gider ikke at falde hele tiden
Hjælp mig – hjælp mig for pokker
Jeg bliver så trist
Jeg bliver så ked
Lad mig være i fred
Jeg gør det så godt jeg kan (7. juni 2015)
Jeg er ikke over-menneske
Hvem er egentlig det?
Der er hårde dage
Der er nemme dage
Lad mig være
Kom til mig
Lad mig være
Kom til mig
De nærmeste bliver forvirret
Men jeg ved med hjertet
At dem der vil mig
Prøver at forstå mig
Giver mig plads
Giver mig kram
Giver mig plads
Giver mig kram
Ingen har lovet, det skulle være nemt
Det er det heller ikke
Det bliver aldrig nemt
Men det kan blive nemmere
Lad mig være
Kom til mig
Lad mig være
Kom til mig
Dette er mit liv
Dette er mig
Og jeg ved med hjertet
At der er plads til dig
Giv mig plads
Giv mig kram
Giv mig plads
Giv mig kram
Jeg gør det så godt jeg kan
Det næste digt kom til mig, da jeg lod mig provokere af en overskrift på et dagblad. Der stod noget i retningen af: “Undgå angst – følg de 10 gode råd.”
Giv Mig Bare Tid (15. september 2015)
Hvad nu hvis
Hvad nu hvis det vender tilbage igen
Hvad nu hvis det slet ikke er slut for mig
Hvad nu hvis ”det” bare venter på, at jeg dummer mig
Det venter derude
Det sidder og griner af mig
Jeg vil dig ikke
Jeg gider dig ikke
Det er ikke livskvalitet
Det er ikke liv
Det er så hårdt
Så tag dig dog sammen kvinde
Rejs dig op og kom videre
Følg de 10 gode råd
Ingen depression
Ingen angst
Hvor svært kan det være
Du skal jo bare tage dig sammen
Gå en tur i skoven
Om en uge er det nok godt igen
Hvorfor
Hvorfor kan disse emsige hoveder ikke forstå
At hvis det var så nemt
Så arbejdede jeg gerne fuldtid
Så bagte jeg gerne speltboller
Så var jeg gerne min mands søde, forstående kone
Så var jeg gerne veninden, der altid var der
Så inviterede jeg gerne folk hver weekend
Og så gik jeg naturligvis i seng hver aften med et smil på læben
Og sagde til mit eget spejlbillede hver morgen: ” du er bare smuk og dejlig”
Men så nemt er det altså bare ikke altid
Giv mig ikke mærkelige blikke
Giv mig ikke dårlig samvittighed
Giv mig ikke latterlige overskrifter
Giv mig ikke ynk
Giv mig ”BARE” tid……………….
Nu synger jeg en anden sang (4. januar 2016)
Min iltmaske
Den skal være der
Hvem er den vigtigste i mit liv
Mig selv
Hvorfor?
For at jeg kan være der for andre
Ro i mit sind
Giver alle wind-wind
Min sunde kost
Er blevet et must
Mine gåture
Gør alle mindre sure
For når mor viser, at hun kan
Er der glæde til alle mand
Men mor kan også blive flad
Men så er der mange, der gør hende glad
Selvom der i livet nogle gange er for meget sus
Så er der heldigvis også plads til en masse knus
Jeg er ikke, som jeg var engang
Nu synger jeg en anden sang
En sang med mere fred og ro
Men den er nu også meget go’