Digte

I hele den her proces har jeg, som nævnt andre steder, skrevet rigtig meget. Det er også blevet til nogle digte. Det har været digte, der pludselig kom til mig. Det er altså ikke nogle digte, jeg har brugt lang tid på at tænke over. Det var som om, at tankemylderet engang imellem flød over og så “faldt” der digte ud af mit hoved. En lidt surrealistisk oplevelse når det skete, men der må have været en mening med det.

I dag kan det godt komme bag på mig, at jeg egentlig har haft det så skidt, som jeg har. Men omvendt giver det mig også håb. Selvom det kan se rigtig sort ud, så kan jeg kæmpe mig ud i lyset igen – og det er da betryggende at vide.

 

Tanker (9. december 2014)

Tanker på papir

Tanker i hovedet

Det er tomt, det er fyldt, det eksploderer

Og så alligevel….

Jeg får styr på det

Jeg kan godt

Jeg er kommet ud af det sorteste sorte

I dag er det gråt

Men ofte er det faktisk fyldt med lyse farver

Jeg mærker håb

Jeg mærker glæde

Det er derude – jeg kan næsten nå det

Jeg skal lykkes – DET skal lykkes

Jeg kan

Jeg vil

Jeg har folk tæt på, jeg ved, jeg kan stole på og regne med.

Jeg har måttet sande, at det ikke er alle dem, jeg havde regnet med, der er der.

Jeg er blevet såret – men vidste det nok inderst inde.

Til gengæld har jeg fået hjælp og KÆMPE opbakning af helt fremmede mennesker.

De er selvfølgelig ikke fremmede nu.

Livet går sin gang og jeg går med

Jeg falder bare så hårdt, når der er sten på vejen

Jeg er blevet bedre til at sige ”nå pyt” til de mindre sten

Men de store gør virkelig ondt

Jeg skal lære at leve med de store sten, for der vil komme flere

Heldigvis er der nogle, der kan hjælpe mig, med ikke at falde så hårdt

Og heldigvis er jeg selv i gang med at lære en bedre faldteknik

Angst (18.1.2015)

Den dumme angst

Jeg skal gøre den til min ven!

Hvordan?

Du er ikke min ven nu

Jeg er faktisk meget træt af dig

Bange for at dø?

Bange for altid at være skør!

Sindsyg – i ordets egentlige forstand

Vil jeg for altid være syg i mit sind?

Jeg skal ikke være bange for døden

Jeg skal være bange for ikke at leve!

Tankerne spænder ben

Er der pludselig – og jeg falder

Gider ikke at falde hele tiden

Hjælp mig – hjælp mig for pokker

Jeg bliver så trist

Jeg bliver så ked

Lad mig være i fred

Jeg gør det så godt jeg kan (7. juni 2015)

 Jeg er ikke over-menneske

Hvem er egentlig det?

Der er hårde dage

Der er nemme dage

Lad mig være

Kom til mig

Lad mig være

Kom til mig

De nærmeste bliver forvirret

Men jeg ved med hjertet

At dem der vil mig

Prøver at forstå mig

Giver mig plads

Giver mig kram

Giver mig plads

Giver mig kram

Ingen har lovet, det skulle være nemt

Det er det heller ikke

Det bliver aldrig nemt

Men det kan blive nemmere

Lad mig være

Kom til mig

Lad mig være

Kom til mig

Dette er mit liv

Dette er mig

Og jeg ved med hjertet

At der er plads til dig

Giv mig plads

Giv mig kram

Giv mig plads

Giv mig kram

Jeg gør det så godt jeg kan

Det næste digt kom til mig, da jeg lod mig provokere af en overskrift på et dagblad. Der stod noget i retningen af: “Undgå angst – følg de 10 gode råd.”

Giv Mig Bare Tid (15. september 2015)

Hvad nu hvis

Hvad nu hvis det vender tilbage igen

Hvad nu hvis det slet ikke er slut for mig

Hvad nu hvis ”det” bare venter på, at jeg dummer mig

Det venter derude

Det sidder og griner af mig

Jeg vil dig ikke

Jeg gider dig ikke

Det er ikke livskvalitet

Det er ikke liv

Det er så hårdt

Så tag dig dog sammen kvinde

Rejs dig op og kom videre

Følg de 10 gode råd

Ingen depression

Ingen angst

Hvor svært kan det være

Du skal jo bare tage dig sammen

Gå en tur i skoven

Om en uge er det nok godt igen

Hvorfor

Hvorfor kan disse emsige hoveder ikke forstå

At hvis det var så nemt

Så arbejdede jeg gerne fuldtid

Så bagte jeg gerne speltboller

Så var jeg gerne min mands søde, forstående kone

Så var jeg gerne veninden, der altid var der

Så inviterede jeg gerne folk hver weekend

Og så gik jeg naturligvis i seng hver aften med et smil på læben

Og sagde til mit eget spejlbillede hver morgen: ” du er bare smuk og dejlig”

Men så nemt er det altså bare ikke altid

Giv mig ikke mærkelige blikke

Giv mig ikke dårlig samvittighed

Giv mig ikke latterlige overskrifter

Giv mig ikke ynk

Giv mig ”BARE” tid……………….

Nu synger jeg en anden sang (4. januar 2016)

Min iltmaske

Den skal være der

Hvem er den vigtigste i mit liv

Mig selv

Hvorfor?

For at jeg kan være der for andre

Ro i mit sind

Giver alle wind-wind

Min sunde kost

Er blevet et must

Mine gåture

Gør alle mindre sure

For når mor viser, at hun kan

Er der glæde til alle mand

Men mor kan også blive flad

Men så er der mange, der gør hende glad

Selvom der i livet nogle gange er for meget sus

Så er der heldigvis også plads til en masse knus

Jeg er ikke, som jeg var engang

Nu synger jeg en anden sang

En sang med mere fred og ro

Men den er nu også meget go’