At blive mindet om HVORFOR jeg er fleksjobber….

Det bliver jeg lige for tiden.

Ikke på nogen decideret dårlig måde. Jeg er “bare” mega træt hele tiden. Jeg ved hvorfor og jeg ved, hvad jeg skal gøre for at være i det. Men derfra og så til heeeeelt at acceptere, at det er sådan, er en anden sag.

Der er sket meget de sidste to måneder og jeg har ikke rigtig haft overskud til at dele med jer her på min blog. Men nu skal det være.

Jeg kan jo se, at der er folk, der kigger på min blog indimellem og jeg får også tilkendegivelser på, at det hjælper andre at læse om det, jeg oplever. Og det er egentlig én af grundene til, at jeg startede på min blog. Det var både for mig selv og så havde jeg også et stille håb om, at det måske kunne hjælpe andre til at indse, at de ikke er alene med deres tanker.

Min sommer har i det store hele været rigtig god. Jeg har været i Bulgarien med yngstesønnen og det var en fantastisk tur, som jeg har mange gode minder fra. Ældstesønnen er blevet tyve år og han er meget tæt på at flytte hjemmefra. Det er meget mærkeligt at tænke på, men det er også bare rigtig fint, at han skal videre ud i livet. Min mand har fået nyt arbejde, der gør, at han er væk hjemmefra fra kl. 7.00 om morgenen til kl. 17.00-18.00 stykker og det synes jeg er rigtig lang tid.

Samtidig med alt det, så er yngstesønnen nu på efterskole og han mangler rigtig meget i min hverdag. Det har været og er stadig svært at undvære ham, men vi er enige om, at vi begge to klarer det meget godt. Jeg har min mand, der støtter mig – som altid – og yngstesønnen får en masse nye venner og oplevelser. Det er så godt for ham og jeg ønsker for ham, at han får det mest fantastiske år.

På grund af de her diverse ændringer i mit liv, er jeg ved at finde ud af en “ny” hverdag for mig. Det kræver sit og jeg har allerede måttet “kaste håndklædet i ringen” én gang.

Da yngstesønnen skulle starte på efterskole, tænkte jeg: “Jeg bliver nødt til at fylde min hverdag ud med alt muligt”. Jeg kan ikke “bare” være hjemme og synes, det er synd for mig! Derfor meldte jeg mig ind i et fitness center, meldte mig ind i biografklub Danmark, meldte mig til gymnastik og tilmeldte mig et foredrag – alt sammen samme dag!!

Så de første 12 dage min kære søn var på efterskolen, havde jeg rigtig travlt og så begyndte trætheden at melde sin ankomst. Jeg valgte dog ikke at høre ordentligt efter, hvad min krop fortalte mig, for nu havde jeg jo fået “lavet/konstrueret” denne nye hverdag og den skulle jeg bare overholde.

Fitness minimum to gange om ugen ellers kunne det jo være lige meget.

Det kom til at fylde ALT for meget i mit hoved. Hvis ikke jeg kom til fitness, havde jeg konstant dårlig samvittighed og med min dårlige samvittighed følger gamle mønstre, så pludselig lavede jeg ikke meditationer længere, men sad foran fjernsynet og fyldte mig med et eller andet, der så førte til endnu mere dårlig samvittighed og jeg blev virkelig sur på mig selv. Jeg kom – med andre ord – meget, meget hurtigt tilbage i gamle rutiner, som bestemt IKKE er gode for mig.

Jeg vidste godt, hvad der skulle til, for at jeg kom tilbage på rette spor igen. Der skulle bare lige gå nogle dage før jeg begyndte at arbejde mig derhen ad igen. For det første delte jeg min frustration med nogle. Jeg sagde højt, at jeg faktisk ikke havde lyst til det der fitness og at jeg både havde dårlig samvittighed over ikke at komme afsted, samtidig med at jeg havde dårlig samvittighed over de penge, jeg havde brugt på det.

Selvom jeg godt vidste, at det bedste for mig var at stoppe med fitness hurtigst muligt for ikke at komme for langt ud med mine destruktive tanker, så havde jeg stadig brug for at høre fra andre, at det var ok at sige fra. Jeg er pt. med i et forum, hvor vi deler mange forskellige tanker. Dette er jeg, fordi jeg går på et “Hvad-siger-du-krop” forløb hos Maja Nusbaum.

Det var i dette forum, jeg valgte at dele mine frustrationer. Efter det havde jeg også brug for at snakke med min kære husbond om det. Og – som altid – bakkede han mig fuldstændigt op.

Jeg ved ikke helt, hvorfor det stadig ikke er nok for mig at tage sådan en beslutning selv. Det er som om, jeg skal have bekræftelse fra andre på, at jeg stadig er god nok, selvom jeg vælger ikke at sige noget fra. Tankevækkende!! Men nu deler jeg da i det mindste mine tanker, om det, med andre. Det må vel være et skridt i den rigtige retning.

Det – der ligesom blev prikken over i’et (hvor jeg tog det endelig valg om at lade fitness være fitness – uden mig), var det fordrag, jeg havde tilmeldt mig og som jeg var til i slutningen af august måned. Det var et foredrag med Katrine Gisiger, der er stifter af Livsstilshuset på Islands Brygge, hvor de bl.a. tilbyder hjælp via kognitiv kostvejledning. Katrine tager også rundt i landet og holder foredrag om sundhed, kost, motion m.m. på en – måske –  lidt anderledes måde, end man kunne forestille sig. Man får ihvertfald ikke kostplaner, ideer om hvad og hvor meget man bør træne eller “gok i nøden” over det ene eller det andet til de her foredrag. Jeg gik faktisk derfra med en del “aha-oplevelser” og med en god fornemmelse i maven.

Hvis du vil læse mere om, hvad hun er for én og hvad Livsstilshuset er, får du her et link til hendes hjemmeside:

http://katrinegisiger.dk

Til det her foredrag sagde Katrine rigtig mange ting, som jeg kunne bruge til noget. Hun brugte rigtig mange billeder og det er rigtig godt for sådan én som mig. Hun kom også ind på motion og det var her jeg fik et redskab, jeg kunne bruge til noget mht. fitness.

Jeg har lavet en lille skabelon til, hvordan jeg har brugt det værktøj, som Katrine kom med.

Man skal simpelthen bruge en grøn og en rød tus (andre farver går nok også) og så skal man skrive hele situationen ned fra man tager hjemmefra, til man er hjemme igen.

Så kan man se, hvor meget man egentlig synes, der er godt, ved det man skal og hvor meget af det der er mindre godt.

På den her måde kunne jeg hurtigt se, at det faktisk kun var badet og følelsen i kroppen, jeg synes var god.

Samtidig kan man gå ind og se, om der er nogle af de “røde” steder, man kan gøre grønne.

Turen derhen og Turen hjem kunne jeg ikke rigtig gøre noget ved, da jeg jo ikke er herre over vejret.

Det sociale – det var lidt svært, da jeg ofte kom, når der ikke var ret mange, hvilket var/er nødvendigt for mig, da jeg ikke trives i et lille træningsrum, hvis der er for mange. Jeg troede et eller andet sted, at det ville være ok for mig, fordi jeg kunne se Netflix serier, mens jeg varmede op og så kunne jeg ellers høre radio, men det var altså ikke godt nok for mig.

Selve træningen – de første to gange syntes jeg, det var fedt, men ellers var det bare noget, der skulle overstås. Jeg havde det så skidt over at være indenfor, hvis vejret udenfor var godt. Så ville jeg hellere ud i naturen.

Badevægten – for dem, der ikke kender til et problem med badevægten, vil det her punkt nok virke mærkeligt. Men jeg har i så mange år ladet mit humør været styret af, hvad badevægten viste og det er jeg holdt op med. Jeg har ikke længere nogen vægt herhjemme, men jeg bliver stadig “provokeret”, når jeg opholder mig et sted, hvor jeg kan veje mig (i et svagt øjeblik).

Efter træning – det var dejligt med et bad og jeg kunne/kan også godt lide, når jeg kan mærke, at mine muskler er blevet rørt. Men jeg kan jo også få dem rørt på andre måder – bl.a. ved gymnastik.

Jeg håber, at skabelonen måske kan give andre et redskab til at beslutte, hvad der i virkeligheden er godt for én og hvad der måske er mindre godt.


For lige at vende tilbage til det der med at glemme, hvorfor jeg er fleksjobber.

Jeg kan nogle gange godt komme til at tænke: “Jamen, du har jo bare så meget tid for dig selv. Få den nu brugt til noget fornuftigt”.

Når ting skal være fornuftige, tænker jeg, så bliver det nødt til at have noget med rengøring, vasketøj, haven, hjælpe forældre m.m. at gøre og så glemmer jeg nogle gange mig selv.

Jeg skal huske, at fornuft for mig som fleksjobber også er:

Meditation

Netflix serier

Søvn (middags/eftermiddagslur)

Gåture (stille og roligt)

Cykelture

Lydbøger

Fysioterapi

En god kop te

Og andre ting

Derfor……….

Når jeg glemmer, HVORFOR jeg er fleksjobber – altså  også glemmer de ting, der er gode for mig –  så bliver jeg MEGA-MONSTER træt!!

Og her snakker vi ikke bare lige om en enkelt dag med træthed. Lige pt. har jeg været mega-monster træt siden lørdag og jeg er det stadig…..!

Men træthed er ikke farligt og jeg skal nok blive mere frisk igen.

Min træthed krævede ihvertfald én Sofa-kalender dag!!

Hvis du ikke lige ved, hvad jeg hentyder til her kan du læse det i et af mine tidligere indlæg:

Derfor ved jeg, at det jeg lige pt. skal bruge min energi på:

Min familie

Mit job (som jeg heldigvis stadigvæk er meget glad for)

Mine cykelture frem og tilbage til job (når det ikke pis-øs-regner)

Serier

Meditation – når jeg kan mærke det er tiltrængt (lige pt. næsten hver dag)

Gymnastik

Hovedsageligt nemt og sundt mad (som jeg ser det)

Og søvn


At skrive et indlæg som det her til min blog kræver også energi, så det er bestemt ikke noget, jeg bare lige gør. Denne gang har det krævet rigtig meget tilløb og det har taget mig et par dage at skrive det.

Men jeg vil det SÅ gerne – for det giver mig en god følelse i kroppen at dele mine tanker med andre.