Angsten for tilbagefald……

Jeg tror, at rigtig mange, der har prøvet at “gå i stykker”, som jeg, er mega bange for, at det kan ske igen. Jeg ved ihvertfald, at jeg er!

Selvom jeg godt ved, hvad det er, jeg skal mærke efter og hvad det er, jeg skal passe på, så sidder angsten der stadig. Og nogle dage har jeg en tendens til at over-analysere næsten alle følelser, der går gennem kroppen:

hvis øjnene lige er ude af fokus et øjeblik

hvis jeg får kuldegysninger

hvis min hånd ryster lidt

hvis jeg mærker et ekstra hjerteslag

hvis jeg føler mig nedtrykt

hvis jeg føler mig ekstra træt

hvis min mave rumler mere end normalt

hvis jeg får et jag et eller andet sted i hovedet

hvis hvis hvis…..

 

Så er min første tanke stadig: “åh åh – er det nu, det går den anden vej igen?”

Det sker på et split-sekund og jeg kan heldigvis tit abstrahere mig selv væk fra det igen, men det er da utroligt, at det stadig er den tanke, der FØRST dukker op!

Jeg ved, at jeg er endnu mere obs på det lige for tiden, fordi jeg jo er ved at trappe ned i dosis på min anti depressive medicin.

Min psykiater var rigtig sød at fortælle mig, hvad jeg skulle være opmærksom på mht. depression og angst. Hvilke symptomer jeg skal holde øje med osv. Det er jeg naturligvis rigtig glad for, for jeg vil for alt i verden ikke ende i en depression igen (hvis det kan undgås), men det giver jo også sådan én som mig “grønt lys” til at være ekstra opmærksom på ALLE symptomer.

Heldigvis snakker jeg med min mand om det og han er god til at få mig ned på jorden igen. Nogle gange kan jeg blive rigtig ked af det, han siger, men det er fordi, han – i de situationer – tænker mere rationelt end mig. Så skal jeg lige gå og “tygge lidt” på det, han sagde og for det meste giver det mening – også for mig. Andre gange tænker jeg naturligvis også: “det her ved han jo ikke så meget om, for han føler ikke det, som jeg gør”.

Jeg arbejder også meget med mit selv-billede.

Det der med, at jeg skal blive min egen bedste ven!

Det er altså ikke noget, der bare lige sker natten over!

Det er også ret grænseoverskridende, det der med at lægge billeder af mig selv ind her. Jeg er ikke fuldstændig vild med det, billedet viser, men det er MIG!

Og det er jo – alt andet lige – hende, jeg lever med hver eneste dag.

 

Hvis jeg ikke skal ende med “at gå i stykker” igen, BLIVER jeg NØDT TIL at tænke meget mere på mig selv, end jeg har været vant til før i tiden.

Jeg skal hele tiden spørge mig selv:

“Er det her det rigtige for MIG?”

“Kan JEG være med til at gøre tingene på denne måde?”

“Er det for meget for MIG?”

“Gavner det MIG?”

MIG MIG MIG…………………..!!

Jeg skal også blive bedre til at tale mere positivt om mig selv og sådan som jeg nu engang ser ud.

Og det er jeg altså ikke så god til. Bevares, jeg er blevet meget bedre – både til at lytte til mig selv, tale pænere til mig selv og til at sige fra. Men jeg kan blive endnu bedre.

 

Og den store test begynder snart for mig!

Om 14 dage starter jeg på et nyt arbejde! Jeg skal jobafklares!

Altså – en ny arbejdsplads, nye kollegaer, nye opgaver, nye udfordringer…….NY hverdag!

Det hele skal ende ud i, at jeg forhåbentlig til december 2017 VED, hvor mange dage, jeg kan arbejde og hvor mange timer, der passer til mig.

Og dette skal jeg vel og mærke finde ud af UDEN “at gå i stykker”.

Det vil sige, jeg skal mærke efter, mærke efter, mærke efter og føle, føle føle og ikke mindst, så skal jeg kunne stoppe op, FØR det går galt!!

Det bliver en stor udfordring og en stor omvæltning, men jeg glæder mig til det – altså det nye arbejdssted og de nye kollegaer. Jeg har selv fundet arbejdsstedet og det giver mig selvfølgelig gå-på-mod, at det er et sted, hvor jeg rigtig gerne vil prøve at arbejde.

Men ………. angsten for tilbagefald ligger og lurer ………

Håber den bliver liggende!!